Global databeskyttelsespolitik

1. Oversigt

GOJO er forpligtet til at opretholde nøjagtigheden og sikkerheden af dine personoplysninger. Denne globale databeskyttelsespolitik ("databeskyttelsespolitik")forklarer, hvilke typer af personoplysninger vi kan indsamle om dig i løbet af vores forretning, hvorfor de indsamles, hvordan vi bruger dine personoplysninger, og hvornår vi kan overføre dine personoplysninger til en tredjepart. Den forklarer også de rettigheder, du har

  • til at anmode om, at vi giver dig en kopi af de personoplysninger, som vi opretholder om dig,
  • til at anmode om, at vi berigtiger de personoplysninger, som vi opretholder om dig, og
  • andre juridiske rettigheder, som du har vedrørende de personoplysninger, som vi opretholder om dig. 

Denne databeskyttelsespolitik træder i kraft d. 1. januar 2020. Den erstatter alle andre databeskyttelsespolitikker, som vi har udstedt. 

I denne databeskyttelsespolitik betyder betegnelsen:

a."Enkeltperson" en levende fysisk person, og omfatter alle faktiske og potentielle kunder hos GOJO, slutbrugere af GOJO-produkter, brugere af vores websteder og andre om hvem vi indsamler, bruger, opbevarer og overfører personoplysninger. Enkeltperson omfatter ikke vores medarbejdere, potentielle medarbejdere og kontrahenter, for hvem vi har en separat databeskyttelsespolitik. Vi bruger også "dig" eller "din" i denne databeskyttelsespolitik til at henvise til enkeltpersoner.

b."GOJO" betyder GOJO Industries, Inc. og alle dets datterselskaber og tilknyttede selskaber, undtagen dem, der opretholder deres egne databeskyttelsespolitikker. GOJO omtales også som ”vi”, ”os” og ”vores”.

Hvis du bor i det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (“EØS”), staten Californien i USA eller staten Nevada i USA, kan du have yderligere rettigheder vedrørende de personoplysninger, som vi opretholder om dig. Disse beskrives i

Denne databeskyttelsespolitik beskriver en bred vifte af databehandlingsaktiviteter. Den er bygget på gældende lovgivning, principper for fair oplysningspraksis og bedste praksis. 

2. GOJO er en global virksomhed med hovedkvarter i USA

GOJO er en global virksomhed med hovedkvarter i Akron, Ohio, USA. Dine personoplysninger kan blive overført til GOJO-lokaliteter og til tredjeparter, der er beliggende i USA, samt andre lande eller territorier, som ikke tilbyder det samme niveau af databeskyttelse som det land, hvori du bor. Uanset i hvilket land dine personoplysninger indsamles, behandles eller opbevares, behandler vi dine personoplysninger i overensstemmelse med denne databeskyttelsespolitik.

3. Hvad er personoplysninger?

Personoplysninger betyder alle oplysninger, som (i) direkte og tydeligt identificerer en enkeltperson (f.eks. dit navn) eller (ii) kan bruges sammen med andre oplysninger til med rimelighed at identificere en enkeltperson (f.eks. dit køn, alder eller arbejdsadresse).

4. Hvad er følsomme personoplysninger?

Følsomme personoplysninger (“følsomme oplysninger”) er en undergruppe af personoplysninger, som er mere følsom i natur end personoplysninger. Den afslører race, religion, national oprindelse, politiske holdninger, fagforeningsmedlemskab, seksuelle præferencer, seksuel orientering, genetiske data og biometriske data.

5. Hvilke personoplysninger indsamler vi?

Vi kan indsamle, opbevare og bruge forskellige typer af personoplysninger om dig. Typerne af personoplysninger kan omfatte:

  • For- og efternavn, hjemmeadresse, virksomhedsnavn og -adresse, internetprotokoladresse, e-mailadresse og arbejds- og mobiltelefonnumre,
  • Underskrift, kontonummer og adgangskode samt kreditkortnummer,
  • Den periode i hvilken du har haft en konto hos GOJO,
  • Køn, fødselsdato og civilstand, og
  • Browsing-tid, cookie-oplysninger, webstedshistorik og identifikator for social mediekonto.

Selvom det er usædvanligt for os at gøre det, kan vi nogle gange indsamle følsomme oplysninger i begrænsede tilfælde.

6.  Indsamler vi børns personoplysninger?

Nej. GOJO hverken erhverver eller beholder personoplysninger om børn under atten år og sletter sådanne oplysninger, hvis de indsamles eller behandles ved en fejl.

7. Hvem tilvejebringer dine personoplysninger for os?

Vi indsamler dine personoplysninger fra dig, når du:

  • Interagerer med os ved hjælp af et af vores websteder før og efter at du er blevet kunde eller slutbruger,
  • Beder os om at levere vores produkter eller tjenester til dig, og du tilvejebringer dine personoplysninger for os med din anmodning,
  • Kommunikerer med os via telefon, e-mail, et af vores websteder eller brevkorrespondance,
  • Besøger et af vores websteder, der omfatter cookies og lignende teknologier. (Se, afsnit 8 nedenfor vedrørende vores brug af cookies.), eller,
  • Svarer på en af vores kampagner, bestiller en produktprøve, deltager i et lotteri eller en konkurrence eller abonnerer på kampagner fra os, herunder via e-mail.     

Hvis du ikke tilvejebringer dine personoplysninger for os, når vi anmoder om det, vil vi muligvis ikke kunne udføre alle vores juridiske og kontraktmæssige forpligtelser eller udføre alle aktiviteter, såsom at levere markedsføringsmaterialer til dig. Vi vil gøre det klart, hvis og hvornår denne situation opstår, og hvad konsekvenserne af ikke at tilvejebringe dine personoplysninger vil være.

Vi indsamler også dine personoplysninger fra tredjeparter, såsom:

  • Dem, der tilvejebringer dine personoplysninger for os, så vi kan kontakte dig med oplysninger om GOJO-produkter og -tjenester, og
  • Vores distributører og markedsføringsrepræsentanter.

8. Cookies.

GOJO bruger forskellige typer af cookies og lignende teknologier på sine websteder. Nogle af disse teknologier indsamler dine personoplysninger. Se vores cookiepolitik.   

9. På hvilket retsgrundlag indsamler og behandler GOJO dine personoplysninger?

Der er flere årsager til, at GOJO indsamler og behandler dine personoplysninger. Disse årsager omfatter:

  • Du har givet os samtykke. Samtykket kan være skriftligt. Eller det kan være mundtligt,
  • Vi skal behandle dine personoplysninger for at opfylde en kontrakt mellem dig og GOJO. Vi skal for eksempel bruge dine personoplysninger til at sende dig markedsføringsmaterialer, som du har anmodet om eller til at afvikle et lotteri,
  • Behandling er nødvendig for at GOJO kan overholde en juridisk forpligtelse. GOJO skal for eksempel bruge visse personoplysninger for at gøre os i stand til at behandle din købsordre, og 
  • Andre årsager tilladt ved lov.

10. Hvordan bruger vi de personoplysninger, som vi opretholder om dig?

GOJO bruger dine personoplysninger til at:

  • Administrere alle aspekter af vores forhold til dig. Dette omfatter at sende dig salgsfremmende materialer, opfylde produktordrer, levere tjenester såsom PURELL SMARTLINK™, kommunikere med dig om priser og rabatter og planlægge dispenser-installationer,
  • Besvare dine spørgsmål,
  • Fastslå, hvordan vores websteder bruges,
  • Forbedre webstedsindhold, og
  • Tilvejebringe målrettede oplysninger for dig.

11. Aggregerede oplysninger.

I nogle tilfælde kan GOJO bruge dine oplysninger i kombination med oplysninger, der tilhører andre enkeltpersoner. I denne proces bruger vi forskellige metoder til at fjerne de identificerende dele af eventuelle personoplysninger fra dine oplysninger, før de kombineres med oplysninger tilhørende andre enkeltpersoner. Resultatet af denne proces er aggregerede oplysninger, som ikke kan identificere dig eller en anden enkeltperson.  Vi bruger disse aggregerede oplysninger af flere årsager, herunder for at forbedre vores produkter og tjenester, og hvordan vi leverer dem til dig. 

12. Deler GOJO dine personoplysninger med tredjeparter?

GOJO sælger ikke dine personoplysninger til tredjeparter for økonomisk godtgørelse.

GOJO kan overføre dine personoplysninger til tredjeparter, hvis GOJO ikke modtager økonomisk godtgørelse. Eksempel på disse overførsler omfatter:

  • Når du anmoder os om at gøre det, eller giver os dit samtykke til at gøre det,
  • Til tjenesteudbydere. En ”tjenesteudbyder” er en virksomhed eller person, der behandler dine personoplysninger til et GOJO-forretningsformål i henhold til en skriftlig kontrakt mellem GOJO og tjenesteudbyderen. Eksempler på et forretningsformål er behandling af produktordrer, opfyldelse af prøveanmodninger og levering af salgsfremmende tjenester, og
  • Til vores distributører og markedsføringsrepræsentanter for at hjælpe med deres salgsaktiviteter.

GOJO giver også dine personoplysninger til en tredjepart i følgende situationer:

  • Hvis GOJO sælger en virksomhed, kan dine personoplysninger blive sendt til køberen af den pågældende virksomhed. Hvis GOJO køber en virksomhed, kan GOJO erhverve personoplysningerne tilhørende kunder og potentielle kunder hos den pågældende virksomhed,
  • Hvis påkrævet ved lov eller retskendelse fra en domstol eller anden offentlig myndighed,
  • Når GOJO fastslår, at det er nødvendigt eller ønsket at beskytte vores sikkerhed og sikkerheden af vores medarbejdere og andre,
  • Når de personoplysninger, vi overfører, er tilgængelige for offentligheden i offentlige optegnelser; og
  • Når vi søger råd fra professionelle rådgivere, såsom advokater og revisorer.

13. Dine rettigheder vedrørende dine personoplysninger

Du har ret til at blive informeret om, hvorfor GOJO indsamler dine personoplysninger, og hvordan GOJO bruger dine personoplysninger. Denne databeskyttelsespolitik tilvejebringer disse oplysninger for dig.

Du har også de rettigheder, der er beskrevet i A. – H. nedenfor. For at udøve enhver af disse rettigheder, bedes du kontakte:

  • Hvis du er en person, der bor i Europa, brug dette link at sende din anmodning.
  • Hvis du er en enkeltperson, der bor i enhver anden del af verden, herunder USA, skal du bruge dette link til at sende din anmodning, eller,
    • Kontakt os på 1 800-563-2190.

Når du kontakter GOJO for at udøve enhver af de rettigheder, du har, som beskrevet nedenfor, kan vi anmode om oplysninger fra dig således at vi kan bekræfte din identitet. Vi bruger rimelige midler til at bekræfte, at den enkeltperson, der fremsætter anmodningen, er dig. Hvis vi ikke kan bekræfte, at den enkeltperson, der fremsætter anmodningen, er dig, kan GOJO afvise anmodningen.

Der vil ikke være noget gebyr for at anmode om og modtage dine personoplysninger. Hvis GOJO ikke kan give dig indsigt i dine personoplysninger, informerer vi dig om de tilladte årsager til, at vi muligvis ikke gør det.

Derudover kan GOJO muligvis ikke altid efterkomme din anmodning på tilfredsstillende vis. I nogle tilfælde kan det være forbudt for GOJO ved lov, aftale eller legitim interesse at efterkomme din anmodning fuldt ud.  Når disse situationer opstår, informerer GOJO dig om, hvorfor vi ikke kan efterkomme din anmodning. 

Du har følgende rettigheder:

A. Indsigt.

Efter anmodning giver vi dig indsigt i de personoplysninger, som vi har indsamlet om dig.

B. Berigtigelse (også kendt som rettelse)

GOJO forsøger at sikre, at dine personoplysninger i vores besiddelse er nøjagtige, aktuelle og fuldstændige. Hvis du mener, at de personoplysninger, som GOJO har indsamlet og opbevarer om dig, er forkerte, ufuldstændige eller forældede, kan du anmode om revidering eller berigtigelse af de pågældende personoplysninger.

C. Sletning (også kendt som "Retten til at blive glemt")

Du kan anmode om, at vi sletter de personoplysninger, som GOJO opretholder om dig. GOJO kan beholde dine personoplysninger, så længe vi mener, det er nødvendigt for at opfylde de formål, hvortil personoplysningerne blev indsamlet.

Der er tilfælde, hvor gældende lov tillader eller kræver, at vi afviser at slette dine personoplysninger. I tilfælde af, at vi ikke kan slette dine personoplysninger, informerer vi dig om årsagerne hertil.

D. Begrænse behandling

Du kan anmode GOJO om at begrænse behandling af dine personoplysninger under visse omstændigheder, herunder hvis du mener, at personoplysningerne ikke er nøjagtige.

E. Portabilitet

Du har ret til, hvis muligt i betragtning af GOJOs på daværende tidspunkt aktuelle automatiske systemer og dataarkitektur, at modtage dine personoplysninger fra GOJO i maskinlæsbart format.

F. Indsigelse

Du har i begrænsede tilfælde ret til at gøre indsigelse mod GOJOs behandling af dine personoplysninger.

G. Automatiske individuelle afgørelser

Du har ret til at bede os om at stoppe med at bruge dine personoplysninger til automatiske individuelle afgørelser, såsom profilering.

H. Tilbagetrække samtykke

Hvis GOJO indsamler og behandler dine personoplysninger baseret på dit samtykke, har du ret til at trække dit samtykke tilbage.

I. Indgive en klage

Du har også ret til at indgive en klage til den relevante offentlige myndighed, hvis du mener, at GOJO har overtrådt denne databeskyttelsespolitik eller har overtrådt loven.

14. Opbevaring af dine personoplysninger

Vi opbevarer dine personoplysninger så længe det er nødvendigt for at opfylde de formål, hvortil de blev indsamlet, og for at give os mulighed for at opfylde eventuelle juridiske, regnskabsmæssige og rapporteringskrav.

15. Sikkerhed af indsamlede oplysninger

Vi er forpligtede til at beskytte sikkerheden af de personoplysninger, som vi indsamler fra dig. GOJO bruger rimelige fysiske, tekniske og administrative sikkerhedsforanstaltninger til at hjælpe med at beskytte oplysningerne mod tilintetgørelse, tab og uautoriseret eller uretmæssig adgang eller brug.

16. Hvem kan jeg kontakte om mine rettigheder i henhold til denne databeskyttelsespolitik?

Brug kontaktoplysningerne i afsnit 13 ovenfor. Kontaktpunktet varierer afhængigt af det land du bor i.

17. Ændringer til denne databeskyttelsespolitik

Ikrafttrædelsesdatoen for denne databeskyttelsespolitik er 1. januar 2020.

Vi kan ændre denne databeskyttelsespolitik til enhver tid. En revideret version af denne databeskyttelsespolitik vil være tilgængelig på vores websted.

Dine rettigheder, hvis du bor i det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde 

1. Dataansvarlige

Den generelle forordning om databeskyttelse definerer en ”dataansvarlig” som en person eller enhed, der bestemmer formålet med behandling af personoplysninger. 

De dataansvarlige er:

GOJO Industries – Europe Ltd
Units 5 & 6 Stratus Park
Brinklow, Milton Keynes MK10 0DE
Storbritannien,

GJF Holding SAS
8 rue Léon Jouhaux
77183 Croissy-Beaubourg
Frankrig,

Laboratoires Prodene Klint
8 rue Léon Jouhaux
77183 Croissy-Beaubourg
Frankrig, og,

Prodene Gmbh
Im Trutz Frankfurt 55
60322 Frankfurt
Tyskland

2. Overførsler af personoplysninger uden for EØS

Hvis du bor inden for EØS, og vi overfører dine personoplysninger uden for EØS, implementerer vi en af de nødvendige sikkerhedsforanstaltninger, således at overførslen overholder europæisk databeskyttelseslovgivning. GOJO påberåber sig Europa-Kommissionens godkendte standardkontraktbestemmelser ved overførsel af dine personoplysninger til et land, såsom USA, hvis databeskyttelseslove ikke anses for at være tilstrækkelige af Kommissionen. Der kan anmodes om en kopi af standardkontraktbestemmelserne, som vi har implementeret på GOJOGDPR@GOJO.COM.

3. Rettigheder efter død

Hvis tilladt ved lov, kan du definere retningslinjer vedrørende opbevaringen, sletningen og kommunikationen af dine personoplysninger efter din død. Disse retningslinjer kan være generelle eller specifikke.

Dine rettigheder, hvis du bor i Californien

I tillæg til andre rettigheder, der allerede er omtalt i denne databeskyttelsespolitik, hvis du er en forbruger i Californien, som defineret af California Consumer Privacy Act fra 2018 (“CCPA"), kan lovgivningen i Californien tildele dig yderligere rettigheder med hensyn til dine personoplysninger. CCPA definerer personoplysninger meget bredt. Eventuelle personoplysninger, som vi indsamler, indsamles til det kommercielle formål med at levere vores produkter og tjenester til dig, samt for at gøre det muligt for dig at få mere at vide om og drage fordel af vores produkter og tjenester.

Hvis en forbruger i Californien udøver sine rettigheder i henhold til CCPA, må vi desuden ikke diskriminere mod den pågældende forbruger ved at nægte ham eller hende vores varer eller tjenester, opkræve forskellige priser eller takster i forhold til lignende geografisk placerede forbrugere, eller levere et andet niveau eller en anden kvalitet af vores varer eller tjenester.


1. Overførsel af dine personoplysninger til tredjeparter

A. Sælge.

GOJO sælger ikke dine personoplysninger til tredjeparter for økonomisk godtgørelse.

GOJO kan overføre dine personoplysninger til tredjeparter, hvis GOJO ikke modtager økonomisk godtgørelse. Californisk lov definerer "sælge" som salg, frigivelse eller videregivelse af dine personoplysninger for økonomisk godtgørelse eller noget andet af værdi, der modtages som modydelse. 

Hvis du ønsker at bede os om ikke at sælge dine personoplysninger, kan du gøre det via følgende metoder:

Vi kan sælge (men ikke for økonomisk godtgørelse) følgende typer af personoplysninger til tredjeparter, som ikke er tjenesteudbydere:

  • For- og efternavn, virksomhedsnavn og -adresse samt arbejds- og mobiltelefonnumre.   

B. Overføre til tjenesteudbydere.

Vi kan overføre dine personoplysninger til en tredjepartstjenesteudbyder til et forretningsformål. Vi overfører følgende typer af personoplysninger til tredjepartstjenesteudbydere til et forretningsformål:

  • For- og efternavn, virksomhedsnavn og -adresse, arbejds- og mobiltelefonnumre og underskrift,
  • GOJO-kontonummer, og,
  • Navne på sociale mediekonti.      

2. Overførsel af dine personoplysninger til tredjeparter til deres direkte markedsføringsformål

Californisk lov giver dig mulighed for at anmode om yderligere oplysninger, hvis vi overfører eller deler dine personoplysninger med tredjeparter til deres direkte markedsføringsformål. GOJO hverken overfører eller deler dine personoplysninger med tredjeparter til deres direkte markedsføringsformål.

3. Do Not Track

Vores websteder bruger cookies og lignende teknologier. For at få yderligere oplysninger om, hvordan vi bruger cookies og lignende teknologier, skal du klikke her for at læse vores cookiepolitik.

Vær opmærksom på, at vores websteder ikke reagerer på ’Do Not Track’-browserindstillinger og ikke deltager i eventuelle ’Do Not Track’-rammeværk, der giver os mulighed for at besvare dig. Vi vil dog efterkomme anmodninger om at slå cookies fra, som du angiver, ved hjælp af vores cookie-præferencecenter. Du kan få adgang til vores cookie-præferencecenter her.

Dine rettigheder, hvis du er bosat i Nevada

Lovgivningen i Nevada kan give dig mulighed for at bede os om ikke at sælge visse af dine personoplysninger for økonomisk godtgørelse. Vær dog opmærksom på, at GOJO ikke sælger personoplysninger til tredjeparter for økonomisk godtgørelse.